Lukning af ApS ved betalingserklæring, likvidation eller konkurs

Hvilken løsning skal du vælge ved lukning af et ApS?

Den rigtige metode afhænger først og fremmest af, om selskabet kan betale alle sine kreditorer. Et selskab med overskud kan typisk opløses ved betalingserklæring eller solvent likvidation. Et insolvent selskab kan ikke lovligt udlodde værdier til ejerne og vil ofte skulle behandles efter konkursreglerne.

Et regnskabsmæssigt underskud er ikke automatisk det samme som insolvens. Det afgørende er, om selskabet kan betale sine forpligtelser, når de forfalder, og om en betalingsvanskelighed alene er midlertidig. Derfor skal selskabets likviditet, gæld, aktiver, tvister, skatteforhold og mulige krav gennemgås samlet.

Hvis al gæld er betalt, kan opløsning ved betalingserklæring være en enkel løsning. Kapitalejerne påtager sig imidlertid et personligt, solidarisk og ubegrænset ansvar for gæld, der bestod på tidspunktet for erklæringen. En overset kreditor eller et senere konstateret krav kan derfor få direkte økonomiske konsekvenser for ejerne.

Er selskabet solvent, men forholdene er mere komplekse, kan en almindelig likvidation med likvidator give en mere struktureret afvikling. Hvis selskabet er insolvent, skal ledelsen reagere og undgå dispositioner, der forringer kreditorernes stilling.

Typiske fejl ved opløsning og likvidation af ApS

Fejl opstår ofte, fordi ejeren fokuserer på at få selskabet slettet hurtigt uden først at afklare alle forpligtelser. En korrekt lukning kræver både økonomisk dokumentation og valg af den rette juridiske proces.

Betalingserklæringen underskrives for tidligt

Betalingserklæringen forudsætter, at al gæld er betalt. Det gælder også krav, som ikke fremgår tydeligt af den daglige bogføring, herunder omtvistede eller endnu ikke endeligt opgjorte krav.

Underskud forveksles med insolvens

Et selskab kan have underskud uden at være insolvent, hvis det fortsat kan betale sine forpligtelser rettidigt. Omvendt kan et selskab med bogførte værdier mangle den nødvendige likviditet til at betale kreditorerne.

Værdier udloddes før gælden er afklaret

Selskabets kreditorer skal respekteres, før værdier kan tilfalde ejerne. Uforsvarlige betalinger eller udlodninger kan efter omstændighederne blive mødt med krav om tilbagebetaling eller ansvar.

Tvangsopløsning bruges som lukningsstrategi

Tvangsopløsning efter selskabslovens § 225 er ikke en lovlig frivillig lukningsmetode, som ledelsen kan vælge i stedet for en korrekt opløsning. Forløbet kan ende med likvidation eller konkurs og kan medføre undersøgelse af ledelsens dispositioner.

Bogføring og dokumentation afsluttes for tidligt

Selskabets materiale skal være tilgængeligt under hele afviklingen. Manglende bogføring, aftaler, bilag eller dokumentation kan gøre det vanskeligt at fastslå gæld, aktiver og ansvar.

Ledelsen fortsætter driften trods alvorlige betalingsproblemer

Ledelsen bør reagere, når selskabet ikke kan betale sine forpligtelser. Fortsat drift kan øge kreditorernes tab og efter omstændighederne føre til personligt ansvar.

Hvad du skal være opmærksom på

Valget mellem betalingserklæring, solvent likvidation, fusion og konkurs bør træffes på baggrund af aktuelle tal og fuld dokumentation. Følgende forhold har særlig betydning.

Skjulte og betingede krav

Garantier, leasingaftaler, opsagte kontrakter, skatteforhold og verserende tvister kan indeholde forpligtelser, som endnu ikke er faktureret. De skal vurderes, før ejerne erklærer, at gælden er betalt.

Ejerens ansvar ved betalingserklæring

Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, der bestod på tidspunktet for erklæringen. Er der én ejer, placeres risikoen derfor direkte hos denne ejer.

Overskud og udlodning

Et resterende overskud kan først tilfalde ejerne, når selskabets forpligtelser er håndteret efter den valgte proces. Den skattemæssige behandling afhænger blandt andet af ejerforholdene og bør afklares særskilt.

Ledelsens handlepligt ved økonomiske problemer

Ledelsen skal løbende sikre et forsvarligt grundlag for selskabets drift og dispositioner. Hvis insolvens er indtrådt, bør nye forpligtelser og betalinger vurderes nøje, så kreditorernes tab ikke forøges.

Fusion kræver et reelt modtagende selskab

Ved fusion overgår det ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser samlet til det fortsættende selskab. Fusion er derfor ikke en metode til at fjerne gæld, men kan være relevant ved en reel sammenlægning eller omstrukturering.

Tvangsopløsning kan begrænse din kontrol

Når Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning, overgår sagen til skifteretten. Ledelsen kan ikke regne med selv at styre tidspunktet, omkostningerne eller resultatet af forløbet.

Betalingserklæring, likvidation, fusion eller konkurs

Opløsning ved betalingserklæring kan anvendes, når alle kreditorer er betalt. Kapitalejerne erklærer, at al gæld er betalt, og der skal indhentes den nødvendige erklæring fra Skatteforvaltningen om skatte- og afgiftskrav. Metoden kan være effektiv i et enkelt og veldokumenteret selskab, men den flytter risikoen for eksisterende, overset gæld over på kapitalejerne.

Almindelig solvent likvidation anvendes, når selskabet kan betale sin gæld, men en mere formel afvikling er hensigtsmæssig. Generalforsamlingen træffer beslutning om likvidation, og der udpeges en likvidator. Likvidator realiserer aktiver, behandler kreditorforhold, betaler gælden og afslutter selskabet efter de selskabsretlige krav. Et eventuelt resterende provenu kan derefter udloddes til ejerne.

Fusion kan være relevant, hvis selskabets aktivitet, kontrakter, aktiver og forpligtelser skal samles i et andet selskab. Det ophørende selskab opløses uden likvidation, og rettigheder og forpligtelser overgår som udgangspunkt samlet til det fortsættende selskab. Løsningen kræver selskabsretlige beslutninger og dokumenter og må ikke bruges som et middel til at undgå kreditorer.

Konkurs er relevant, når selskabet er insolvent og ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsvanskelighederne alene er midlertidige. Ved konkurs udpeger skifteretten en kurator, som undersøger selskabets forhold, sikrer og realiserer aktiver samt fordeler midlerne efter konkursreglerne. Ejerne modtager normalt kun midler, hvis alle kreditorer kan dækkes.

Lukning med underskud kræver en konkret vurdering. Hvis gælden kan betales gennem selskabets aktiver eller ved et dokumenteret ejertilskud, kan selskabet fortsat være solvent. Hvis selskabet ikke kan betale, er betalingserklæring og solvent likvidation ikke de rette løsninger.

Tvangsopløsning er en myndighedsproces og ikke en lovlig frivillig genvej til at lukke selskabet. Manglende årsrapport, manglende registreret ledelse eller andre alvorlige selskabsretlige mangler kan medføre oversendelse efter selskabslovens § 225. Et efterfølgende konkursforløb kan føre til krav mod ledelsen og i alvorlige tilfælde konkurskarantæne, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Sådan hjælper JB Legal med lukning af ApS

JB Legal tager udgangspunkt i selskabets faktiske økonomi og den dokumentation, der findes. Formålet er at identificere den juridisk korrekte vej og de risici, som ejer og ledelse skal kende.

Rådgivningen tilpasses, uanset om selskabet har opsparet overskud, begrænset aktivitet, usikre krav, gæld eller allerede er sendt til tvangsopløsning.

• Gennemgang af gæld, aktiver, kontrakter, sikkerheder og mulige krav
• Vurdering af betalingserklæring, solvent likvidation, fusion eller konkurs
• Udarbejdelse og kontrol af nødvendige selskabsretlige dokumenter
• Dialog med revisor, kreditorer, myndigheder og øvrige rådgivere
• Vurdering af ledelsesansvar og handlemuligheder ved tvangsopløsning eller insolvens